Dansk
  
Intranet
  
Kontakt
Forside
  
Serviceskolen
  
Kurser
  
Nyheder
  
Testimonials
  
Holdfotos
  
Om os
  
Campus Bornholm
Nyheder > Pressemeddelelse
 
 
Serviceskolen til hele Bornholm

 

Serviceskolen på Bornholm er blevet en succes, og nu kan tilbuddene om en uddannelse i en god servicekultur ses på Serviceskolens nye hjemmeside www.serviceskolen.dk. 

 

Det er kun få år siden visionen om at hæve serviceniveauet på Bornholm gennem en målrettet uddannelse blev søsat. Idéen kom fra Bornholmstrafikken og meget hurtigt blev Bornholms Erhvervsskole partner i opbygningen af Serviceskolen.

 

Visionen var at uddanne frontløbere og ledere i turist- og servicevirksomheder til at arbejde med at optimere servicekulturen i virksomhederne. Turisterne skulle føle sig i centrum. De skulle opleve ekstra god og en unik kundebetjening, når de besøgte Bornholm.

 

Idéen udviklede sig imidlertid hurtigt til nye visioner om, at god service og forståelse for kunden også drejer sig om andre servicevirksomheder og om servicemedarbejdere i offentlige virksomheder. På kort tid har Serviceskolens kursusaktiviteter derfor vist sig at være en stor succes. Resultaterne smitter af på serviceniveauet på Bornholm.

 

Flere end 1000 bornholmere har været på servicekurser, siden Serviceskolen gennemførte sit første basiskursus for 2 år siden. Undervisningen fokuserer på, at en god service er forståelse for kundernes ønsker og behov, og servicemedarbejderes motivation til at give kunderne noget ’ekstra’ oven i handelen. De menneskelige ressourcer er derfor en vigtig del af at give turister, kunder eller borgere i en kommune den ekstra gode oplevelse.

 

Serviceskolen er blevet registreret med varemærket Service kommer indefra® i Patent- og Varemærkestyrelsen. Strategien er, at Serviceskolen på Hoffmann Kursuscenter i Rønne skal være uddannelsessted for frontløbere, servicemedarbejdere og ledere fra hele landet. Uddannelsen er målrettet turisterhverv, andre serviceerhverv, detailhandel, transporterhverv, med videre.

De seneste initiativer i den succesfulde indsats for at fremme servicekulturen er kurserne "Weekendkursus i service for unge", "Kundeservice via telefonen", "Skriftlig kommunikation og service" og "Service og ledelse".

© 2010 Serviceskolen  Hoffmann Kursuscenter  Ndr. Kystvej 32 3700 Rønne Tlf. 56 95 97 00  serviceskolen@cabh.dk