Dansk
  
Intranet
  
Kontakt
Forside
  
Serviceskolen
  
Kurser
  
Nyheder
  
Testimonials
  
Holdfotos
  
Om os
  
Campus Bornholm
Nyheder > Fyraftensmøde med Nils Villemoes
Fyraftensmøde med Nils Villemoes
"Moses var den første mellemleder, og de ti bud var det første eksempel på værdibaseret ledelse." Dette var en af professor Nils Villemoes pointer, da han holdt foredrag om lederskab ved et fyraftensmøde på Serviceskolen torsdag d. 21. januar 2010.

125 personer havde trodset vintervejret og var mødt op på Hoffmann Kursuscenter for at opleve Villemoes’ inspirerende og humoristiske bud på ledelse i fortid, nutid og fremtid. Han fandt det bl.a. påfaldende, at vi på dansk har et lederskab, mens amerikanerne har et leadership.

"Det amerikanske begreb giver indtrykket af lederen som skibets kaptajn, der lægger kursen. Der er tale om et dynamisk billede af et skib i bevægelse, hvorimod billedet af et lederskab ikke ligefrem udstråler samme fandenivoldskhed. Det gælder om at komme ud af lederskabet og ikke kun, når nogen banker på" sagde Nils Villemoes.

Der findes 3 hylder i lederskabet, hvor strategien ligger på øverste hylde og synergien i bunden. I midten har vi ringbindene, som beskriver organisationen. "Strategien viser, hvilken vej virksomheden skal gå, organisationen er redskaberne, og synergien er kemien i samarbejdet."

Villemoes betonede vigtigheden af at have en god synergi på arbejdspladsen. Begrebet skal forstås bredere end blot samarbejde, der ifølge Villemoes i dansk kultur betegnes som en tilstand af harmoni, hvor alle er enige om, hvor lederskabet skal stå. Synergi dækker over den spændingstilstand, der opstår, når mennesker med forskellige talenter mødes og skaber sød musik. Ingen god ledelse uden energi var budskabet fra Nils Villemoes.

© 2010 Serviceskolen  Hoffmann Kursuscenter  Ndr. Kystvej 32 3700 Rønne Tlf. 56 95 97 00  serviceskolen@cabh.dk